lørdag den 4. august 2012

Mon jeg overlever?

Er ved at pakke, da vi skal til Danmark i morgen. Min mand og søn ( med ny erhvervet kørekort ) tager bilen, og datteren og jeg flyver til Hamburg. Jeg er ikke så begejstret for turen op gennem Tyskland, men vi mødes i Hamburg. Så kører vi i sommerhus ved Vesterhavet og slapper lidt af. Ungerne har vist et par aftaler med nogle gamle venner fra dengang vi stadig boede i DK.

Vi skal besøge mine forældre - og det passer lige med at min far bliver 76 år, så det er fint.

Så har vi inviteret de nærmeste til middag på en restaurant, så er vi fri for at køre rundt og besøge dem alle, men får dem set med et smæk. Og det passer lige med, at det er vores 21 års bryllupsdag, så vi bliver lidt fejret.

Derefter går turen til Fyn, hvor svigerinden holder sin 50 års fødselsdag med en kæmpe fest!

Turen hjem tager vi sammen i bilen, mon ikke det kan gå?

Men m.h.t. at overleve en uge uden internet, det bliver nok svært.

Glæder mig til at se familie , venner og spise dansk mad.. dase i sommerhuset og feste, selvom det ikke er så længe siden manden og jeg var der. Men ungerne har ikke været der i 1 1/2 år p.g.a. Deres skoler.

God lørdag.

3 kommentarer:

  1. Rigtig go' ferie:) Du skal nok overleve køreturen, jeg gjorde og det var ikke slemt. Jeg kørte endda gennem Belgium:) Nyd ferien, glæder mig til at hører om den:)

    SvarSlet
  2. Hej Space.. har været arbejdsramt, men er her endnu og går på 5 ugers ferie fredag d. 17 august.. :)) vender tilbage.. :)) Henrik

    SvarSlet