onsdag den 28. marts 2012

Bøllemis.

Der gik ikke mange minutter efter vi checkede ind, så kom den lille mis og hilste på os.

Tror ikke han kunne kende os fra sidste år, men han var meget familiær fra starten. Der gik det meste af en dag før vi fik vores kufferter, så vi duftede ikke ligefrem af sæbe.

Er han ikke bare dejlig? Eller ved egentlig ikke om det er en han eller hun. Vores datter havde sin mexicanske veninde med på ferien, og hun kunnne ikke rigtig sige " Bøllemis", så hun kaldte ham " Gangsta pussy".
Bemærk venligst fruens løbesko, der står til luftning på terrassen :-)


Bøllemis fandt hurtigt ud af, at vi havde mælk i minibaren!
Lige en sidebemærkning - denne "vilde" hund, som vi mødte på en anden ø - fulgte os rundt mens vi var der. Selvfølgelig fik den resterne af vores Club Sandwich.

Farvel min lille ven, håber at se dig igen en anden gang.

Jeg fik lidt eksem på mine hænder, men ved ikke om det er p.g.a. overfølsomhed overfor katte eller noget andet? Vi har nu været oppe i over et døgn, og vi kan først hente Bernie i morgen. Sønnike kom med flyet fra London, men både ham, datteren og veninden er ude med venner i aften. Vi tager et stykke rugbrød og så tidligt i seng. Kroppen er træt.

God aften-

tirsdag den 20. marts 2012

En ferie kat.

Vi bor det samme sted på Mustique som sidst. Der kom en sød lille gulstribet mager kat. Vores søn kaldte den Bøllemis og tænk, den er her endnu. Hold da op, hvor er dendejlig. Den hopper op og ligger på min mave, hvis jeg ligger på liggestolen. Startede med at gi den vand i askebægeret. Ved godt det ikke er så smart, men hjernen reagerer ikke altid fornuftigt m.h.t. Dyr, så da datteren ikke kunne spise sin bagel med laks til morgenmad, smuglede min mand en tallerken med til Bøllemis. Vi tog også en lille kande mælk med, som vi har i minibaren. Her sidst på dagen fik den ( ved ikke om det er en han- eller hun kat ) nogle peanuts. Den hopper helt op og griber om mine hænder, når jeg giver den en peanut. Selvfølgelig med bløde poter uden kløerne fremme. Ville godt tage det lille puds med hjem, men det er desværre ikke muligt. Heldigvis er her mennesker hele året, og tror faktisk at stuepigerne ogsaa fodre katten. Jeg poster et billede når jeg er hjemme igen

fredag den 16. marts 2012

Monster tidligt oppe.

Så sidder man her med sin kop grønne te klokken meget tidligt.

Datteren og veninden har sovet i samme seng - hvor sødt!

Nu venter en lang dag med rejseri, fly og skiften lufthavn, øv at det er så tidligt. Plejer at "bedøve" mig lidt i champange og så går det hele meget lettere.

Savner min gamle blog - der var altid mange kommentarer om god tur, farvel, vi ses, o.s.v.

Er hjemme igen om 10 dage og så kommer sønnike på påskeferie, så det bliver også godt.

Knus

torsdag den 15. marts 2012

Tid til aftensmad igen - igen.

Jeg har kogt en kæmpe portion hvidkålssuppe. En del er frosset ned i passende 2- portioners bokse, så er det nemt at varme i mikro ovnen.

Endelig fik jeg taget mig sammen og startede dagen med en løbetur, vejret var skønt og turen gik godt. Ikke noget racer tempo - men dog godt rød i hovedet og svedte som en gris.

Nå, men suppen skulle være vores aftensmad, men manden gik og var lidt "grumpy", så nu er han kørt efter sushi til forret. Gad vide hvor mange stykker han kommer hjem med?

Vægten bevæger sig stadig nedaf, omend langsomt.


Datteren kommer hjem i morgen. JU HUU, så skal vi snart på ferie. Hun har sin roommate med - en sød pige fra Mexico. De tager toget herned, når de har fri fra skole - hvilket er kl. 16:30 , så det bliver en sen aftensmad. Min mand henter dem i Zürich, og så forbereder jeg et oste-pålægsbord med lidt kiks og brød. ( Ikke slanke mad ).

Lørdag skal vi monster tildigt op, og så flyver vi :

Zürich - London ( skifte fra Heathrow til Gatwick )

London - Barbados ( en dag på Sandy Lane, hvor den sidste James Bond film blev filmet ).

Barbados - Mustique.

Så er det bare 10 dages afslapning. Løbetøjet bliver pakket, men mon ikke vægten går lidt op på sådan en tur. Men så er det bare op på hesten igen.

Vejret har været fantastisk, så tror desværre ikke der bliver mere ski i år!

Ha en dejlig aften.




onsdag den 14. marts 2012

Middagen gik i fisk.

I går fik vi en salat med tun, rejer, avokado, kogt æg, peber, løg og salatblade. Meget mættende.

I dag gik den totalt i fisk.


Sander filet krydres med lidt peber og drisles med lidt olivenolie.
Sendes i ovnen ved 200 grader i 20 min.


Dertil ratouille af rød og gul peber frugt, squash og et løg.
Små fine friske hvide asparges toppe dampes i 15 min.
Frisk pesto af basilikum, parmesan og pinje kerner som lidt sauce.


Citron dertil......
Bon appetit - jeg blev mæt - helt uden stivelse, det er en god fornemmelse.

Ha en dejlig forårs aften derude.

mandag den 12. marts 2012

Mere sund aftensmad.

Forsøger ihærdigt at holde den sunde linie - mangler stadig at få noget motion arbejdet ind. En lille gåtur med hunden er simpelthen ikke nok.

2 styks kyllingebryster blev marineret i..

denne bbq marinade.

Nogle af de første friske grønne asparges koges.
Kyllinge brysterne steges på en grill pande. For 1. gang i mange år han manden skilt vores gasgrill for vinteren. Vi plejer ellers at grille rigtig meget, men en god grillpande er ikke at kimse ad.
Et løg, en rest champingons, et stort flot rød peber, lidt cherry tomater og et drys frisk hakket persille udgør størstedelen af tilbehøret.

Tror det var en sund aftensmad. Det føles dejlig let i maven.

Håber virkelig vi kan fortsætte uden at spise for meget stivelse til aftensmaden.

"Baby steps - baby steps"....... :-))


onsdag den 7. marts 2012

Vegetar lasange.

Hmn.. synes det er svært at finde på en sund aftensmad, og ved egentlig heller ikke om aftenens er den sundeste.

Optøet spinat blandes med peber og

ricotta - jeg brugte kun et halvt bæger, da vi jo kun er to personer.


En tomatsauce laves af et stort fed hvidløg, et halvt løg, en dåse flåede tomater og lidt Herbes de Provence.
Saucen simrer godt ind i ca. 15- 20 min. under låg.

Lasange pladerne er grønne, men om de er sundere end de hvide, ved jeg ikke.

Klar til at komme i ovnen i 30 min. ved 200 grader. Brugte en halv pose Gruyere til at gratinere med.
 Den færdige lasange ( vender lidt sjovt )... men den smagte godt. Kom lige et par dråber tabasco over for at sætte gang i forbrændingen.

Spiste en grøn salat med cherrytomater, agurk og hvide bønner dertil.


Nå, men motionen i dag var kun en lille halv times gåtur med hunden.

I morgen skal vi ha gæster, så det bliver ikke slankemad.

God aften.



KONY 2012.

http://vimeo.com/m/37119711

Se venligst denne video!!!

tirsdag den 6. marts 2012

Endnu en sund aftensmad.

Arbejder stadig med at forbedre mine madvaner.

Menuen i aften var bbq marinerede kyllinge strimler grillet på grillpande.

Dertil grøntsager stegt i olivenolie : Squash, champinons, forårsløg og cherry tomater.

Dejlige farver.


Min tallerken til aften. Vi skulle egentlig ha haft lidt houmous med pita brød til forret, men det droppede vi til fordel for  at dele en flaske rødvin.

Om godt en uge skal jeg i badetøj, og jeg er ikke helt glad for at vægten ikke er gået ned. I dag cyklede jeg i 30 min. og derefter forskellige øvelser på måtten. I eftermiddags en halv times hike med hunden op af bjerget. Nå, men man skal jo lære at elske sig selv, så det vil jeg øve mig på.

Manden skal i morgen til pre- view på Geneva Car Show!

Så den tidlige hundeluftetur står på min regning - men det er jo også motion. Skal jo huske at regne det hele med - tag trappen  istedet for elevatoren o.s.v. Alt tæller med!!

Kryds fingre for at jeg snart smider de 10 kilo, så jeg kan undgå deabetis som min mor og mormor!!!!!

God aften. Hører skøn musik til det sidste glas vin i flasken ;-)



mandag den 5. marts 2012

Chilli con carne.

Det er blevet lidt koldere i dag - solen var væk og der kom lidt sne. Fik lyst til at få den indre varme med en chilli con carne.
Oksekød 12% ( det magreste jeg kan finde her i Schweiz ) simrer sammen med et hakket løg og et enkelt fed hvidløg.

Hakket grøn peberfrugt og et lille chilipeber.
Nemt med lidt tilsatte dåser.
Simrer afsted i god tid.
Et lille baguette dazu...

Finder det stadig svært "kun" at lave mad til 2 personer efter ungerne er flyttet! Vi kunne smide ca. en portion ud - og det er ikke nemt at lave en mindre portion.

Velbekomme!

Skrev foresten en kommentar til en madblogger, at hendes mad så rigtig lækker ud, men hvordan De kunne holde den slanke linie, og at jeg ikke kunne tåle at spise sådan. TÆNK, min kommentar blev ikke godkendt. Så bitchen som jeg er tænker: hun er nok fed! Kunne hun ikke ha skrevet en humoristisk kommentar tilbage? Hmn.. måske skal man bare ikke kommentere i dette forum, for det er da virkelig ikke mange der gør.

Go aften.

søndag den 4. marts 2012

Skøn dag på ski.

Manden og jeg var rimelig tidligt afsted - stod på toppen kl. 09:30 - stod på ski indtil klokken 11, så var der dømt kaffepause i solen - rigtigt dejligt. Ikke så mange mennesker pa pisterne som frygtet.

Spiste en hyggelig frokost med en flaske hvidvin og en liter vand dertil. Kaffe og tirmisu - der manglede ikke noget på denne søndag.


I morgen siger vejrudsigten sne, så vi priser os lykkelige over en smuk dag på ski i dag.

Faktisk gik vi i fitness sidst på dagen - jeg tog 30 min. på motionscykel - lidt stræk øvelser og derefter i spa og pool. Er ret tilfreds med motionen - det plejer ikke at være så godt.

God nat.