onsdag den 28. november 2012

Jule tur til Danmark.

Vi kører nord på fredag morgen tidlig.

Så har vi forskellige aftaler med familie og venner, og jeg frygter allerede at jeg vil over spise.

Lørdag frokost hos mine forældre.

Lørdag aften hos min ældste veninde og hendes mand.

Søndag frokost hos min storebror og hans mand.

Søndag aften - evt. middag på restaurant med venner.

Mandag aften middag hos gode venner.

Tirsdag frokost hos mandens faster og onkel.

Ind imellem skal der lige handles ind til jul - evt. et par julegaver? Evt. noget dansk comedy til sønnike på dvd???? Jeg ønsker mig " Forbrydelsen" på dvd samt et par bøger. En tur på kirkegården for at hilse på svigerforældrene.

Jeg er ikke så glad for at pakke. Synes altid, at jeg mangler et eller andet. Men når vi er i bil, så kan man jo pakke alt det man lyster. Har købt lidt Schweizisk chokolade som værtinde gaver, det er nemmere end at skulle stå i kø i div. blomsterforretninger i Danmark.

Hilsen fra et mørkt og regnfuldt Schweiz.

P.S. Vejret lover ikke ligefrem for en nem køretur på ca. 12 timer!!


mandag den 26. november 2012

Quick trip to London.

Torsdag formiddag ankom vi til London. Formålet med turen var at fejre vores søns 20 års fødselsdag.
Heldigvis skulle han først i skole kl. 15:30, så vi nåede at spise en hyggelig frokost med ham. Torsdag aften havde vi reserveret bord på den nyåbnede danske restaurant MASH. Og inden da havde manden og jeg gået Kings Road tynd. Fandt er par stykker tøj hos Banana Republic og Jigsaw.

Fredag var sønnike i skole det meste af dagen, så vi aftalte at vi skulle købe ind til noget tapas aftensmad, som vi ville spise i hans lejlighed sammen med hans kæreste.

Vi startede ud på Oxford Street - hvor er Selferigdes altså et fedt stormagasin. Men py-ha, det blev varmt. Vi var inde i MANGE butikker, men blev ikke rigtigt fristet. Gik ned gennem Bond Street og ud på Picadilly og så var det tid til frokost. Fik det dejligste thai mad, jeg kan ikke huske navnet på stedet. Den har en michelin stjerne og ligger i et hotel off Park Lane.

Efter frokosten gik vi på Knightsbridge, hvor vi så de skønneste gallerier på Walton Street.

Aftensmaden handlede vi ind i M&S på Oxford St. Det var ALT for mange mennesker for mig, men vi fandt da: pate, chorizo, skinke, parma ham, 2 oste, chips, grøntsager til crudites med dip. Frisk brød købte vi på Maylebone Highstreet hos bager PAUL. Det er et bageri vi kender fra Frankrig, og er poppet som en kæde i London også.

Et par flasker rødvin fra en vinhandel på samme gade.

Lørdag inviterede vi det unge par til morgenmad på vores hotel. Derefter oppe på vores værelse og få fødselsdags gaver, dansk flag, ballonner, et glas hjemmebagte pebernødder og danske peber bolscher.
Desværre regnede det hele dagen... så - eller måske skal vi vende dem til, at vi var heldige med vejret torsdag og fredag :-)

Så vi tog på Imperial War Museum - og det var der mange andre, der også brugte en regnvejrsdag på.
Herefter hjem og hvile lidt.

Mødtes igen om aftenen og spiste på en Italiensk Restaurant "Simplitce", der ligger bag Bond Street. Her  vi vi igen dejlig mad, og derefter drinks i den nyåbnede hotelbar. Lidt over midnat sagde vi godnat, og de unge mennesker fortsatte i byen med nogle venner.

Hold da op, det er godt man vandrer så meget med al den gode mad, vi har spist.

Lidt billeder fra turen :









onsdag den 21. november 2012

En natteravn.

Sidder og hænger over computeren med et glas rødvin.

Har haft en hyggelig aften, hvor vi spiste ( alt for meget ) på en god Italiensk restaurant. Derefter tog vi i biografen kl. 20:15 og så SKYFALL. Jo, den var da meget god - selvom Daniel Craig ikke er min favorit James Bond.

Nå, men så skal vi faktisk tidligt op og til London i morgen tidlig. Vores sønnike bliver 20 år på lørdag, så vi skal lige over og hygge med ham. Har reserveret bord på MASH, der for nylig har åbnet restaurant i London.

Ellers har vi ikke de vilde planer for weekenden. Men at være sammen med sønnike og hans kæreste, det bliver hyggeligt.

Ved ikke om jeg tager min i-pad med, for så kan det jo være jeg poster et indlæg derovre fra.

Nu vil jeg rufle i seng.

God nat.

søndag den 18. november 2012

Nutella.

"Faldt" lige over denne i Zürich lufthavn..


5 kilo.......... pu-ha, så meget Nutella spiser vi ikke.


Ønsker alle en god ny uge...

lørdag den 17. november 2012

Sviptur til København.

Hurtigt besøg fra torsdag til Lørdag - da vi skulle til en fest fredag aften!

Lidt dansk frikost blev nydt på Sankt Annæ:


Jeg startede med karry sild.

Manden fik 3 slags sild.
Lun leverposteg med champingons og bacon.

Manden fik også sylte, men det fik jeg ikke taget billede af. Man kan sige vi fik en lille dansk julefrokost.

Aftensmaden i dag er også hjemmebragt fra "Fine foods" i Kastrup lufthavn. Det er dansk rugbrød, 3 slags spegepølse, rullepølse, leverposteg og HC Andersen ost. Dejligt nemt når vi lige er kommet hjem.

God aften.

torsdag den 8. november 2012

Datteren fylder 17 år.

Yes, i morgen skal vi hente vores datter på hendes boarding skole. Hun skal være hos os i weekenden og søndag d. 11.11. bliver hun 17 år.

Det er ved at være 5 uger siden, vi har set hende sidst. Så det bliver rigtigt dejligt at ha en rolig weekend med hende.

Laver noget af hendes yndlingsmad og selvfølgelig en lagkage på søndag. ( Selvom jeg ikke er ret god til kager ).




Her er kagen fra sønnikes 17 års fødselsdag for 3 år siden.


Ønsker alle i blogland en god aften.