tirsdag den 29. maj 2012

Test.

Tester lige fra min ipad i Frankrig om jeg kan skrive på bloggen. Vejret er so-so for årstiden, men glæder mig til sviptur til Danmark på fredag. Ju hu, så skal mor ha et kæmpe knus......

mandag den 21. maj 2012

Andemor.

Vi havde en andemor der fløj op på vores 1. sals terrasse og ind i vores buskbom. Troede hun lå på æg, og begyndte at forestille os hvordan vi skulle få ungerne ned i søen.

Hun spiste cornflakes af hånden, så hun er noget tam.
Ja, cornflakes fordi jeg spiser "no carb", så har kun rugbrød i huset - og hvad fodrer man lige ænder med?

Men hun var vist skruk, for hun holdt op med at flyve ind i buskbommen. Hannen blev på græsplænen eller i søen - han er ikke så social.


Hvad kan jeg sige : rap-rap.


Ha en god aften.

Spiser I and til jul?

fredag den 18. maj 2012

Om at bo i udlandet.

Vi har boet i Schweiz i 4 1/2 år, og det er et dejligt land - ingen tvivl om det.

Men jeg læser stadig danske nyheder på internettet og savner ind imellem den spontane kontakt med familie og veninder. Mit tyske er ikke 100% flydende, men jeg klarer mig.

Jeg har ikke nogen gode veninder her, men kun sådan nogle "overfladiske" mødre fra skolen, som jeg ikke har det store tilfælles med. Heldigvis kommer min mand og jeg fint overens og nyder hinandens selskab med sort humor og mange grin.

I Danmark kunne vi ikke bo et smukkere sted, end vi gør nu.

Vi har direkte adgang til søen og ikke langt til bjergene. Det tager cirka en halv time, så er vi midt i Zürich, så det er lidt af et smørhul, men  men men ... noget savner man.



Lidt forskellige views fra vores stue.

Bernie, som jeg savner fordi han er i Frankrig siden påske.

Ungerne savner jeg, fordi jeg ikke kan vænne mig til at de ikke kommer hjem hver eftermiddag.

Hvad skal jeg gøre?????????

Grow up, vil nogen nok sige, men jeg er virkelig lidt desperat.


torsdag den 17. maj 2012

Aftensmad d. 17.5. 2012

Har forsøgt at leve sundt den sidste tid. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg gerne vil tabe mig ca. 10  kilo. Har indtil nu tabt 3 kilo, men når vi rejser en del er det svært for mig at bibeholde den gode stil. Tog knap et kilo på efter en uge i Californien, selvom vi dyrkede lidt sport. Det er dog væk igen og i dag gik manden og jeg en lang tur rundt om søen. Der var 15 km og det tog 2 timer og 40 min. Hold da op jeg var stiv i bentøjet.


Aftensmaden var havtaske med citron, rød peberfrugt og flødestuvet spinat. Prøver at undgå stivelse til aftensmaden, og ved det tager tid - baby-steps, baby-steps.... men det handler mere om en kostonlægning end en kur.

Underligt at det er hellig dag her i Schweiz og i Danmark, når sønnike har været til eksamen i Business Law i London. Han synes, det var gået godt. Datteren har også alm. skolegang på hendes boarding school.

Ha en god aften.

fredag den 11. maj 2012

Hvor er det kedeligt....

at være alene hjemme. Nej, det er vist lidt forkælet efter en fantastisk uge i Californien, men alligevel. Manden kørte til Monaco i går. Han skal se noget Classic Car Race og jeg gad ikke køre med. Kunne ellers ha brugt tiden i huset med Bernie, men jeg hader når vasketøjet piler sig op, så jeg blev hjemme.

Havde en slags "pjække" dag i dag. Blev i sengen længe og vimsede rundt i nattøj. Det er jo nok noget jetlag. Vejret var super  sol og ca. 25 grader men jeg blev inde og ordnede vasketøj/ læste. Er gang med en super bog af Christian Jungersen som hedder " Du forsvinder". Jeg plejer at være krimi-fan, men denne filosofiske kærlighedsroman har virkelig fanget mig.

Spiste en avokado med rejser, citron på en bund af salat, agurk og cherry tomater - men det er da ikke så hyggeligt at spise alene.

Håber jeg i morgen kan tage mig sammen til en løbe- eller gåtur.

God weekend.

torsdag den 10. maj 2012

California intensive - part 4.

Søndag morgen startede vi med at udforske China Town. Det er den største kinesiske by uden for Kina. Jeg mener, at i retning af 70% af indbyggerne i San Fransisco er fra Asien.


Efter et par timers vandring tog vi ud til Yountville i Napa Valley, hvor vi skal mødes med nogle venner.


Her lejede vi cykler og fik hurtigt et godt overblik over byen, som er meget lille :-)

Vores danske venner kom først på aftenen, og det blev lidt sent.

Planen er vinsmagning de næste 2 dage. Vi besøgte i alt 6 vingårde og smagte en masse god vin.
Skal hilse og sige, at man læreer at spytte ud, selvom jeg synes det var sådan lidt tandlæge agtigt: Vær så god og skyl!

Her kommer lidt stemningsbilleder fra vores sidste dage på en ellers meget kompakt Californien rejse. Man kunne godt ha brugt lidt mere tid, men jeg synes vi så alle de ting, som vi gerne ville. Alt i alt er Californien en positiv oplevelse - meget mere ren og tryg end jeg havde troet.




Og nu har jeg afsluttet min lille rejse dagbog, håber I nød turen en lille smule.

California intensive - part 3.

Fredag d. 4.5. forlod vi Los Angeles og kørte den hyggelige lille by Santa Barbera. Sjovt nok var her en del hjemløse hippier, der sidder med Deres papkrus og håber på en mønt.

Hovedgaden, hvor vi bl.a. fandt denne Restaurant/ Bageri.

Desværre var det for tidligt til frokost, men som udenlandsdansker, kunne jeg virkelig godt spise dette! Min mand købte et stykke kringle.

Herfra kørte vi ad den gamle hovedvej California One mod Big Sur.

Vi passerede kilometervis af jordbær marker, hvor Mexicanske plukkere arbejdede.
I Big Sur boede vi på et helt unikt hotel bygget helt ude på klipperne ned til Stillehavet.

Et langt stykke af vejen ligger hovedvejen op og ned af Stillehavet.

Næste formiddag fortsatte vi mod Carmel. En lille ferieby, som måske mest er kendt fordi Clint Eastwood har været borgmester der.

På stranden i Carmel mødte vi Bernies amerikanske kusine, som jeg da fik hilst på.
Efter en lille spadseretur fortsatte vi turen til San Fransisco.

Checkede ind på et hotel i downtown SF og gik straks igang med at opleve byen.

Stod på en tram til Fischermans Wharf.

Og ja, gaderne ER stejle mærkede vi på gåturen hjem senere på dagen.
Fishermans Wharf er MEGET turistet.

Selvfølgelig spiser man her fisk til frokost.

Det har sikkert været hyggeligt i gl. dage før alle souvenir boderne kom til.

Efter frokosten som var fish 'n chips lejede vi en lille båd og sejlede omkring Alcatraz og under Golden Gate Bridge.

Der er mange hvide hajer i havet, så det var ikke let at flygte fra fængslet.

Gik hele vejen hjem til hotellet, da alle trams var prop fulde.

Spise på en hyggelig Californisk restaurant til aften. Her er hvad manden fik...

Og nu kan jeg berolige Jer med, at min rejse beretning snart er slut.

Skriver du om dine næste rejser?

Californien intensive - part 2.

Torsdag d. 3.5. startede vi med at vandre gaderne omkring Rodeo Drive tynde. Det var overraskende så få folk, der var i butikkerne. Jeg tror, krisen langt fra er ovre.

Her er lidt "eye candy" til mændene.

Derefter kørte vi ud og så lidt på Hollywood.


Måtte selvfølgelig have det obligatoriske snap-shot.

- Sunset Boulevard

- The Grove

- Universal Studios
Vi tog med på studio rundturen, som var en fantastisk oplevelse. Kan virkelig anbefales!

- Walk of fame

- Kodak Theater


Og så var vi godt brugte for den dag.

onsdag den 9. maj 2012

Californien intensive - part 1.

Landede i Los Angeles sidst på dagen og spiste middag på hotellet.
Vågnede tidligt p.g.a. jetlag og så startede udflugten..

Malibu op langs kysten.
Kiggede butikker på Country Market, hvor mange af de kendte handler. Derefter kørte vi op til Paradise Grove, hvor vi spiste frokost.


Desværre synes jeg det er svært at spise sundt i USA. Portionerne er store OG der er meget hvidt brød.

Er spændt på om vægten er øget betrageteligt.


Her efter kørte vi forbi Venice Beach, som vi havde fået fortalt ikke var et besøg værd, men vi var energiske.

Yndig ældre herre på Muscle Beach i Venice.
Herefter forsøgte vi noget shopping i Fred Segal shop og i et stort shopping mall: Beverly Hills Mall, men jeg må sige at USA er faldet meget bag ud dansen i for hold til Europa. Så det var faktisk lidt skuffende.

Om aftenen havde vi vores datters roommates mor med ude til middag. Lidt sjovt, sidst vi så hende var på toppen af en alpetop i Schweiz og så mødes vi igen i LA.

Det var så onsdag den 2. Maj.