tirsdag den 31. januar 2012

At drømme.

Jeg synes jeg plejer at kunne huske mine drømme.


I nat var min mand meget træt af mig. Han sagde, at jeg havde talt i søvne i over en time på fransk, tysk og engelsk. På et tidspunkt havde jeg strækt begge ben med dynen direkte op imod loftet..... manden havde tænkt, hva fanden har hun gang i? Synes det er meget underligt. Måske jeg har været en anelse presset over mange gæster i weekenden, og nu endelig kan slappe af - eller nogle konstruktive bud????

Tja, sindet er en underlig størrelse, og jeg forstår det ikke altid.
Billedet er datteen og jeg på Bahamas i 2008.

Den daglige gå tur.

"Tab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom. Jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man ikke kan gå fra den"

Citat : Søren Kierkegaard.

Men lige i dag - vejret var skønt og vi vandrede op af et bjerg. Der var børn på kælk, og folk på ski - der kom ned imod os. Vi hilste på et par andre hunde, som vi plejer - egentlig må man ikke lade sin hund løbe frit, men det gør de fleste, der har lidt styr på Deres hunde gør det alligevel.

På vejen hjem, som jo går ned af kommer der 2 Siberiske Huskies løbende imod os rundt i et sving. Bernie løber hen for at hilse på Dem, og de gøer og bider efter ham. 2 imod en ikke så godt. Ejerne kommer med en 3. hund, som De har i snor. Vi siger, at Deres hunde angreb vores, og manden undskylder og siger, at hunnen er ret agressiv. Så spørger vi hvorfor, han lader Dem løbe løs, når han godt er klar over det? Han siger, der plejer ikke at være nogen her. RIGHT! Det er en af de mest populære vandreture, da der ingen biler kommer. Vi taler med et andet ægtepar, der har 2 små cockerspanieler, og de siger De har set det før. Han ved hvor De bor, som er lige i nærheden og De driver en kennel for Serbiriske Huskies og kører på slæde o.s.v.Et andet ungt par standsede, og manden sagde, at Sibiriske Huskies angriber som et team. Men mon ikke hunde, der lever i flok gør det?
 Hvis det sker igen, melder vi Dem til politiet. Her i Schweiz er det jo obligatorisk at gå på hundeskole med sin 1. hund. Det er en lov som blev indført for 2 år siden, måske har disse mennesker ikke gået på hundeskole? Det er et system, der passer mig rigtigt godt. Det er nemlig ikke hundene, der er noget galt med - men ejerne!


Heldigvis ser det ikke slemt ud, men han peb og græd da godt nok lige da det skete, og der lå en stor tot sort hår i den hvide sne.

Nå, det var alt fra alperne i dag.

mandag den 30. januar 2012

Restemad.

I lørdags havde vi jo en del gæster, og der er en del mad tilovers, så i aften igen står den på restemad.

Starter med en laksemad med dild og sennepsdressing på hvidt toast ( sorry NB ).

Herefter en salat med raddicio salat, ruccola, granatæbler og appelsin...

fintsnittet fennikel.
Den færdige salat med lidt dressing af jomfru olivenolie med salt og peber.


Rester af franske, schweiziske og engelske oste - hertil ristet pumpernikel. Så bliver det hele ikke hvidt ;-)


Nå, men vi har da stadig en masse grønt, som vi skal konsumeret de næste dage. Her er blevet rigtig koldt - det var 10 minus grader i morges.

God aften.



torsdag den 26. januar 2012



Har egentlig ikke det store at fortælle, og for mig alligevel. Vi holder housewarming i vores "nye" hus i bjergene, som vi overtog i juni måned. Men nu er det ved at være færdigt.

Vi har inviteret 4 venner , der bor i Schweiz - en er så sød at tage turen fra Kbh., vores datter kommer med hendes mexicanske roommate. Så vores lille stue bliver fuld.

Har strøget stof  servietter i dag, købt få blandede friske blomster og ja kødet er bestilt hos slagteren, så er der ikke så meget mere at gøre.

Vejret var smukt i dag med sol og blå himmel, men jeg havde ikke rigtig lyst til at stå på ski. Manden tog afsted lige over middag, og jeg satte mig i solen med den nye Liza Marklund bog.

Til aften marinerede jeg noget kalkun kød i teryaki marinade, som kom i wokkken. Derefter tilsattes hvidkåk og fint snittet gulerødder. Tror det var sundt.

I aftes var vi inviteret til middag hos et schweizisk/belgisk par sammen met hollandsk par. Hold da op en international aften. Det var rigtigt hyggeligt - al samtale foregik på engelsk, men det er fint.

Tror nok vi må invitere tilbage.......

Bye-bye....




tirsdag den 24. januar 2012

Over 1000 visninger på under en måned.

Det forstår jeg ikke. Hvem gider kigge forbi min kedelige blog, hvor jeg ikke ytrer rabiate meninger, nye tendenser eller sexede fantasier.

Bare småkedelige tanker fra en hjemmegående husmor - JAMEN, det var aldrig sket på tv2 blog. TAK til alle der kiggede forbi - det er ære, og hvis I blev lettere underholdt er det jo blot en bonus gevinst.

Hello the blog world.

søndag den 22. januar 2012

En hobby.

Jeg savner at ha en hobby. Noget jeg virkelig brænder for - elsker - og ville nyde at udføre, men hvad? Nogle ideer?

Jeg kan godt li at indrette boliger og få dem til at virke indbydende og hyggelige, men det er vel egentlig ikke en hobby.

Frimærker..
Møntsamling..
Skrivning...
Strikke...
Sy...
Decoupage...
Tegne/ Male...

Næ, jeg har faktisk aldrig haft en rigtig hobby. Kan godt li at tegne lidt engang i mellem, har malet et par malerier, men er aldrig blevet helt 100% fanget af en interesse.

Jeg elsker at læse, og kan gøre det i timevis - nyder at gå tur i naturen ( gerne med hunden ), men alligevel føler jeg at jeg mangler gnisten og glæden ved ting.

Madlavning er sjov og et nødvendigt onde - men derfor er jeg ikke specielt god til det.

Nå, det var et lille søndags- "hick-up" fra mig.


onsdag den 18. januar 2012

Indretnings tip.

Vi havde et gulv i mørkt Wenge træ, som var blevet meget ridset, hvor vi tidligere havde kontor. Nu er rummet en slags bibliotek, og vi har fået gulvet malet. Ovenpå grundfarven er malet et mønster i en lysere farve.


Jeg er glad for vores gulv, selvom det med tiden vil blive ujævnt og slidt.


Der er brugt skabeloner til at male efter, men mulighederne er mange.


Her er vild dyret fanget i en rolig ( ZZZZZZZzzz) stund.


tirsdag den 17. januar 2012

Højrehåndet.


Jeg er så højrehåndet, at det er svært at komme neglelak på min højre hånd. Som barn skulle vi altid prøve at skrive og tegne med venstre hånd, måske man igen skulle øve sig på at bruge den noget mere?

Nå, men vejret er flot med sol og høj blå himmel - og koldt! Jeg var ude og lege med Bernie, og så opdagede jeg små grønne spirer fra nogle hyacinter jeg satte i efteråret. Det er da lidt tideligt, synes jeg- måske fordi de er en potte under et oliventræ?

Er egentlig i et ok humør, men læser så om et fuldstændigt meningsløst overfald på en ung mand i Chicago. Overfaldet er filmet og lagt ud på youtube - hvad helvede foregår der i hovedet på disse mennesker? Jeg bliver altså så arrig, og nej jeg har ikke lyst til at se klippet.

Vi er inviteret til vinsmagning med canapeer i aften, men jeg ved ikke helt om jeg har lyst til at tage med. Nu ser vi ?

Ha en dejlig tirsdag!

lørdag den 14. januar 2012

Test.

Test - fra min i-pad. Hygger i det milde solskin i Syd Frankrig. Undrer mig lidt over, at man får så mange besøg på sin blog her på blog-spot. Og at så få kommenterer, ofte er det egentlig kommentarerne, der er sjovere end blog indlægget. Kan ikke finde ud af at vedhæfte et billede på denne hersens tingest. God aften.

onsdag den 11. januar 2012

En " pjække dag "......

eller, da jeg jo går hjemme er der jo ikke noget at pjække fra, men følelsen sidder dybt i mig. Jeg sov længe i dag - havde ikke planlagt noget, og vejret var kedeligt. Da jeg ikke kunne holde ud at ligge der og grynte længere stod jeg op - klokken var vel blevet henad 12:30 Uha...... men i stedet for at få dårlig samvittighed tændte jeg et duftlys på badeværelset.
 Tog mig god tid og
- barberede ben
- filede hæle
- gav håret en kur
- tog et langt brusebad med en god scrub
- redte hår
- børstede tænder
- cremede mig ind
- lakerede negle - både finger og tånegle

tog noget behageligt tøj på = grim gammel t-shirt og forvaskede jeans.

Strøg et par skjorter, vaskede tøj, checkede computer og gik tur med hunden.

Nu har jeg lige set en gyserfilm med sønnike  "1408"- det er rigtig kvalitetstid for mig. Manden er til squash og i morgen smutter vi afsted på en forlænget weekend.

Så, selvom dagen startede langsomt i et lidt træls tempo blev det alligevel en god dag.

mandag den 9. januar 2012

Nyt køkken og nem aftensmad.


Vores gl. køkken - eller d.v.s. noget af det - for vi har også genbrug, var hvid laminat med lange stål greb, jeg altid hang fast i med mit tøj. Nu har vi prøvet at lave det mere hyggeligt, hvide træ skuffer - en fed træ borplade og greb i læder. Bordpladen var før sort skiffer og meget medtaget.

Gulvet var tidligere sorte fliser - meget koldt - nu er det træ, som skal se gammelt ud.


Kogeøen er stadig industriel, men skufferne uden de forhadte greb, men med let lukning.


Før var disse skabe højglas mørkegrå, nu er de malet i en mat brun farve, men vi har bibeholdt indretningen, således at det er de samme hylder og hårde hvidevarer.

Nu til aftensmaden som jeg lige har forberedt. Det er kyllinge bryster, der har fået et snit og fyldt med smørreost med hvidløg/ basilikum smag - en soltørret tomat - et blad basilikum og omviklet med parma skinke. De skal i ovnen ca. 30 min. ved 200 grader.

Hertil serveres fuldkorns pasta med færdigkøbt pesto - regner med manden husker et frisk brød på vejen hjem.


God aften til bloggen.


søndag den 8. januar 2012

Ikke så meget nyt.

Vi er hjemme igen og er flyttet ind i vores moderniserede hjem. Det nye køkken er så fedt, med mange skønne detaljer. Så det nyder vi meget. Men men så mangler man pludselig et par nye lamper og noget, når man rokerer rundt på hele balladen.

Manden kørte datteren tilbage til skolen i går. Helt vildt som hun har savnet sine venner, men det er vel et godt tegn.

Sønnike bliver her indtil weekenden, så skal han til Stockholm og besøge kæresten og hendes familie. Mandag er det tilbage til London og overtage lejligheden. Vi forsøger at bestille Ikea møbler over nettet til ham, men mon ikke "indretnings-mor" skal et smut derover og hjælpe med det praktiske?

I weekenden smutter vi til syd Frankrig og ordner forskellige ting der. Så der er noget hele tiden, synes jeg.

Nu da vi er hjemme, er jeg også i nærheden af min badevægt - og ju-hu, jeg har ikke taget på over jul og nytår, som jeg ellers havde frygtet. Det er status quo- men det går ikke helt så godt med at springe hverdags vinen over.

Nå, weekenden har været meget stille og rolig. Vejret er kedeligt gråt her, og det monster sneer i bjergene.

Vi holder en lille house warming i vores hus i bjergene sidst i Januar. Vi bliver kun 7 - det er ikke så mange venner vi har fået i Schweiz, men håber det bliver hyggeligt.

Blot et lille pip på spotten!

tirsdag den 3. januar 2012

MAD MEN.

Måske kender I denne amerikanske tv serie, men her på den isolerede alpetop er det er kærkommen nyhed. Synes godt jeg havde hørt lidt, men så alligevel ikke. Vi fik den anbefalet af venner i Danmark, så jeg skyndte mig at købe sæson 4 til min mand i julegave.


Jeg er vildt facineret af det flotte 60'er tidsbillede - det er virkelig en nydelse. Damerne er utrolig elegante med smukke frisurer - og det er altså ret morsomt at se, hvordan de ryger og drikker over det hele - fra tidlig formiddag.........

Det foregår i reklamebranchen - og virker meget troværdigt. Jeg er selv født i 65, og har selv arbejdet i reklamebranchen. Og i starten - (det var i 80'erne) stod der altså Gl. dansk på bordet fra morgen til aften- Og til frokost selvfølgelig kolde øl ( og vand ). Men den udvikling op gennem 90'erne - da forsvandt alkoholen fra arbejdspladsen - og det var nok heldigt for nogen.


Nå, men i aftes sad manden og jeg og så et par dvd'er i vores mørke tvstue. Vi mente nok, vi ville gemme den sidste dvd - og jeg gik op for at sige godnat til datteren - hold da op - klokken var blevet 01:30! Det er blot for at understrege, at man bliver helt opslugt af serien.

Den har vist gået på dansk tv, men ikke her i det tysk-talende har jeg set den på tv.

Hvis I ikke kender til den, vil jeg gerne anbefale den. Ikke den store vilde handling, men fine menneske skildringer i et meget autentisk miljø.

Hejsa.