Vi hentede dig i et internat for snart 5 år siden, da var du 4 år gammel og din tidligere ejer kunne ikke have dig mere. Det var kærlighed ved første blik fra min side. Du gik så flot i snor, kunne dække, sidde og dine smukke sorte øjne.
Jeg / Vi vil savne dig rigtig meget. Når vi kom til huset i Frankrig var der så mange gensyns ritualer, det bliver ikke det samme uden dig. Aargh.....:(
Nu er der kun rottweileren tilbage. Baldo døde sidste år af en sjælden kræftsygdom.
Kieto havde en uhelbredelig kræftsvulst i hjernen. Han blev blind på det ene øje det sidste halve år.
Nu tror jeg ikke vi vil have flere hunde.
Kieto i midten.
Det er den 4. hund der alt for tidligt dør af kræft.
RIP, fine fotos har i hvertfald af Kieto.
SvarSletJa, det hører med til livet, men bliver nu ret så ked af det!
SvarSlet:-(
SvarSletFøler med dig.
Jeg aflivede min hund - Hannibal den Store - gennem 8½ år for et år siden og det var kraftedme hårdt og nederen!
Men man skal tænke på alt det gode, som man jo ikke ville bytte for den sorg, som jo er det hele værd.
Sarkastium, tak - nu var han ikke min "hverdagshund", men en vagthund i vores hus i Frankrig, men har da fældet nogle tårer over ham. Det er altid svært - uanset han havde været syg i ca. et år.
SvarSletHusker din Hannibal fra en tv2 video, hvor I drøner rundt i Kbh.
Ej, det er jeg ked af at høre :(
SvarSletTak Gemt.
SvarSletAj Space, det gør mig ondt at læse at Kieto er taget til hundehimlen. Det er pokkers svært med katte, det er nok ikke mindre svært med hunde.
SvarSletPia Charlotte, ja vi elsker jo de kære "kræ".
SvarSlet