mandag den 27. februar 2012

Suppe, sund mad og kilo...

Nu har jeg lavet min 3. portion suppe baseret på hvidkål. Men i aften laver manden en thai ret med strimlet oksekød og nudler.

Jeg er ret begejstret for suppen, jeg har tabt 2 kilo på denne uge, hvor jeg har spist en del suppe. Det er ikke en egentlig kur, men bare en kostændring. Jeg nyder gerne et glas vin til maden, og i lørdags var vi til fødselsdag i Zürich. Vi spiste på en total lækker Japansk restaurant, hvor vi fik en 12 retters menu, men bitte små anretninger. Bl.a. wagu kød, som har en fed smag, men utrolig mørt. Desserten smagte jeg kun lige på, men derefter var vi sørme på natklub, hvor der røg et par vodka tonics indenbords.

Søndag gik vi en time med hunden i bjergene, og det er min eneste motion denne uge.

Vil satse på at spise suppe et måltid om dagen og forsøge at få lidt motion arbejdet ind. Der er 3 uger til vi skal på ferie, og skulle gerne kunne klemme mig ned i bikinien uden at skræmme mine medmennesker :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar